Warning: Undefined variable $paid in /var/www/estate-connect.dk/estatemedia-test3/dk/wp-content/themes/estatenews2021/single.php on line 222
fredag 17. januar 2020 15:45
Ny Matas-direktør skal udvikle fysiske butikker
Allan Kristoffersen er fra midten af februar ny retaildirektør i Matas med 275 butikker og onlinehandel.
Han skal stå i spidsen for at udvikle materialistkædens fysiske butikker, skriver erhvervsmediet Finans.
– Der er masser af udfordringer i detailhandel, men også muligheder. I Coop arbejder vi netop med både det digitale og butikker. De erfaringer trækker jeg med over i Matas, siger Allan Kristoffersen til Finans.
Allan Kristoffersen har været kædedirektør i Kvickly de seneste fire år og har i hele sin karriere været i dagligvarehandlen, blandt andet med chefposter i Irma og Superbrugsen under Coop samt hos Dagrofa.

