Warning: Undefined variable $paid in /var/www/estate-connect.dk/estatemedia-test3/dk/wp-content/themes/estatenews2021/single.php on line 222
torsdag 22. august 2024 14:12
Marius Møller stopper i Pensiondanmark
Ejendomsdirektør i Pensionsdanmark Marius Møller fratræder sin stilling 1. september 2025.
64-årige Marius Møller kom til Pensiondanmark i 2016, og har været ansat i ni år, når han stopper næste år.
– Det har være otte utroligt gode år i Pensiondanmark, men nu er tiden kommet til at kaste mig over nye projekter og få mere tid med min familie. Jeg vil gerne takke alle kollegaerne og ikke mindst mine meddirektører for et godt samarbejde, siger han.
Han udtrykker stolthed over de resultater, som han har været med til at skabe i Pensiondanmark.
– Vores investeringer i ejendomme og byområder har bidraget med et solidt og langsigtet afkast til vores medlemmer.
Uvisheds om efterfølger
Det er endnu uvist, hvem der overtager rollen efter Marius Møller, som altså bliver i virksomheden, indtil den rigtige afløser er fundet.
– Jeg glæder mig over, at vi får fornøjelsen af Marius’ ekspertise lidt tid endnu her i Pensiondanmark og ser frem til at følge hans nye arbejdsliv, siger adm. direktør Peter Stensgaard Mørch.
I udgangen af 2023 havde Pensiondanmarks ejendomsinvesteringer en værdi af cirka 30,6 milliarder kr.
Langtidsstop
Marius Møller er den seneste i efterhånden en række af prominente direktører, der enten er stoppet eller gået pension.
Sidste år trak Marius Møllers’ nu tidligere chef, Torben Möger Pedersen, sig tilbage som adm. direktør i Pensiondanmark. Det blev meldt ud i april 2023 med virkning fra 1. oktober samme år.
Også PFA’s mangeårige ejendomsdirektør, Michael Bruhn, trak sig tilbage fra posten, som han havde indtaget i 10 år. Ligesom i Marius Møllers tilfældes skete det med flere måneders optakt. Bruhns stop blev meldt ud i slutningen af juni, og stoppet skete ved årsskiftet til 2024.