
Nanna Albjerg er arkitekt maa og indehaver af Albjerg Arkitekter. Nanna Albjerg er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Karina Mary Andersen fra NCC, med ordene: – Jeg vil gerne nominere Nanna Albjerg fra Albjerg Arkitekter. Jeg har arbejdet sammen med hende, da vi transformerede Fog tømmerhandel til Bruun Rasmussens Kunstauktioner. Hun har et […]
Indlægget Der er én særlig ting, Nanna Albjerg ville ønske, vi kunne gøre op med i branchen blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Nanna Albjerg er arkitekt maa og indehaver af Albjerg Arkitekter.
Nanna Albjerg er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Karina Mary Andersen fra NCC, med ordene:
– Jeg vil gerne nominere Nanna Albjerg fra Albjerg Arkitekter. Jeg har arbejdet sammen med hende, da vi transformerede Fog tømmerhandel til Bruun Rasmussens Kunstauktioner. Hun har et helt unikt blik for, hvordan såkaldte grimme bygninger kan komme til at stråle. Når jeg går rundt i Bruun Rasmussen i dag, tænker jeg ikke, at et nybyggeri kunne have indfriet kravene til et auktionshus bedre rent arkitektoniske. Det er for mig indbegrebet af transformation, når man en dag står i et kælderlokale fuldt med Weber grille, og otte måneder senere er rummet forvandlet til et udstillingsrum for Cobra kunst.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Jeg var ansat på KHR i de år, hvor metroen buldrede derudad. Vi var et team på cirka 25 primært unge arkitekter, og vi havde det virkelig sjovt – og samtidig lærte vi hvordan man driver en professionel tegnestue og en meget stor sag. Det har været guld værd senere.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At drømme større. Og være stolt af at trives bedst med renoveringssager. Det har taget mig en del tid at turde være selvstændig med speciale i renovering.
Mit stamsted er… Locale 21 i Ny Østergade. Ikke for stort, dejligt lokale og vidunderlig mad. Lige godt til frokost med kunder, et glas vin og en snack eller en middag med venner. Kaffe drikker jeg helst på Bottega Barlie for der er virkelig hyggeligt og sol udenfor næsten hele dagen.
Når jeg skal fejre en succes… En succes er stort set altid en teamindsats, så det er sjældent, at jeg fejrer alene. Til gengæld er det tit, for man skal huske at fejre både de små og de store ting.
Når jeg har brug for at genoplade… Aftensmadlavning er dagens helle for mig. Jeg elsker at lave mad og servere den på pæne fade. Hvis det er weekend, tager jeg i sommerhus. Jeg er ikke så god til at sidde og kigge, så derfor får jeg ofte sat nogle lidt for store projekter i gang.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Vi én gang for alle kunne gøre op med ”modspiller-mentaliteten” og i stedet samarbejde åbent og tillidsfuldt om et fælles mål. Vi ønsker jo alle gode projekter, tilfredse kunder og en sund forretning. Der er trist, hvor mange ressourcer der spildes på strid, administration og bøvl. Når det så er sagt, så føler jeg mig meget privilegeret, for jeg har stor glæde ved de lange tillidsfulde samarbejder jeg har med gode kunder og nære samarbejdspartnere. Det er helt klart min oplevelse, at det bliver meget nemmere, når man kender hinanden godt.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Jeg har været heldig at møde nogle meget generøse mennesker i branchen, som enten har haft lyst til at lære fra sig eller mennesker, som har vist mig en enorm tillid. Et af de mennesker er tidligere ejendomsdirektør i SEB Ejendomme og senere Danica Ejendomme Peter Mering, der troede nok på mig til at give mig nogle meget store projekter selv om jeg var ret ung. Det har haft afgørende betydning for min udvikling. Jeg prøver selv på at give noget tilbage, hvor jeg kan.
Indlægget Der er én særlig ting, Nanna Albjerg ville ønske, vi kunne gøre op med i branchen blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Karina Mary Andersen er projektdirektør i NCCs renoveringsafdeling og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Karina Mary Andersen er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Maj Blach fra Thylander, med ordene: – Jeg har lært Karina Mary Andersen […]
Indlægget Karina Mary Andersen: -Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til at sige mine drømme højt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Karina Mary Andersen er projektdirektør i NCCs renoveringsafdeling og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Karina Mary Andersen er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Maj Blach fra Thylander, med ordene:
– Jeg har lært Karina Mary Andersen at kende i netværk og har kæmpe respekt for den måde hun i over 20 år har begået sig i NCC. Hun har værdierne og det moralske kompas i orden, og hun er tilmed rigtig sjov og lærerig at være sammen med. Hun giver utrolig meget af sig selv. Jeg har desværre endnu ikke haft et projekt med hende, men de projekter, hun har haft, taler for sig selv. Der kan på ingen måde stilles spørgsmål ved hendes faglighed.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Min far var murersvend, så da jeg i forbindelse med ingeniørstudiet skulle finde en praktikplads anbefalede han at jeg søgte hos NCC, for som han sagde “NCC behandler deres byggeledere godt”. Det blev en fantastisk tid, hvor jeg blev grebet af den specielle stemninger og det sammenhold, der findes på en byggeplads og ikke mindst glæden ved at give nyt liv til eksisterende bygninger – den glæde er stadig intakt 25 år efter.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At sige mine drømme højt – selvom det giver røde kinder og sved under fødderne.
Mit stamsted er… Alle steder der serverer god mad og vin kan potentielt blive mit stamsted – men Roof Top på NH Collection har en særlig plads, både på grund af den fantastiske udsigt, den perfekte service men også fordi det er på toppen af et fantastisk projekt – Et projekt hvor samarbejdet mellem bygherre, hoteloperatør, rådgiver og NCC gik op i en højere enhed.
Når jeg skal fejre en succes… Vil jeg gøre det sammen med andre, for der er intet i vores branche der er enkeltmands præstationer
Når jeg har brug for at genoplade… Hvis jeg er virkelig flad, så ordner jeg kælderen eller rydder op i skabene – det sker heldigvis ikke så tit… Ellers nyder jeg at cykle ind til byen for at lade mig inspirere af bygningerne, menneskerne og stemningen.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Alle aktører var mere åbne ift. deres egne succeskriterier. Jeg tror grundlæggende på, at en åben og direkte dialog er altafgørende for en vellykket proces, et godt resultat og en eliminering af de konflikter der i perioder fylder alt for meget i vores hverdag.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Der er mange gode og inspirerende mennesker i vores branche, men min direktør i renovering Dennis Nielsen er én, jeg gerne vil fremhæve. Han har gennem de sidste 30 år skabt og vedligeholdt en unik kultur i NCC Renovering som bygger på respekt og tillid.
Indlægget Karina Mary Andersen: -Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til at sige mine drømme højt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Maj Blach er partner og Head of Legal hos Thylander og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Maj Blach er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Maria Vilfort fra Nordstern, med ordene: – Maj Blach fra Thylander […]
Indlægget Maj Blach: Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til at lytte mere og tale mindre blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Maj Blach er partner og Head of Legal hos Thylander og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Maj Blach er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Maria Vilfort fra Nordstern, med ordene:
– Maj Blach fra Thylander er for mig at se en af de stærke kvinder i branchen, som det kunne være rigtigt spændende at høre mere til.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at….. Jeg er født ind i ejendomsbranchen med en far, som havde en entreprenørvirksomhed og egne udviklingsprojekter. Fra jeg var helt lille, blev jeg taget med på kontoret, produktionshaller, byggepladser og til byggemøder, og jeg kan endnu huske duften af skurvogn og lyden af svejs og skrue-boremaskinerne i produktionshallerne.
Til forskel fra flertallet af unge, var det første køretøj, jeg lærte at køre (helt sikkert alt for ung) en gaffeltruck. Det jeg bl.a. har lært i min opvækst med en far i ejendomsbranchen, og som jeg i den grad har fået bekræftet flere gange i min egen karriere og tid i ejendomsbranchen, er, at det bedste hold, som forstår at samarbejde med respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer og ikke mindst forståelse for detaljerne, når længst og opnår det bedste resultat.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… Helt klart at lytte mere og tale mindre, men altid at stole på mig selv og mine evner og gode idéer. Jeg taler stadigvæk rigtig meget, men jeg er blevet bedre til at lytte og stole på mine evner og idéer. Gode idéer er nemlig – i modsætning til erfaring – uafhængige af alder og branche. Netop derfor er jeg altid åben og lytter – også når de unge talenter taler – og jeg søger ofte inspiration, innovation og trends i andre brancher for på den måde at få et bredere perspektiv.
Mit stamsted er… Hvis vi lige kan se bort fra den lokale ølbar, har jeg ikke et stamsted. Jeg vil hellere prøve nye steder, og jeg kører gerne langt efter den gode oplevelse, hvor mad og sjove eller på anden måder givende omgivelser er i centrum.
Når jeg skal fejre en succes… Jeg synes, det er enormt vigtigt at fejre sine sejre og huske, at de små sejre er vigtige for helheden. En stor succes skal fejres med skål, fest og farver, som inkluderer hele holdet. Jeg er en holdspiller og mener, at hele holdet er bag enhver succes. Derfor synes jeg også, det er ærgerligt, når kun enkeltpersoner fremhæves.
Når jeg har brug for at genoplade… løber jeg en lang tur med en podcast i ørerne efterfulgt af en svømme- og saunatur i den lokale badeklub. Super kliche, men ikke desto mindre også sandheden.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Det er vigtigt for mig at arbejde for at efterlade planeten til mine efterkommere med en lidt lysere fremtid end forudsigelserne konkluderer i dag. Der er en hel del debat i branchen om investering i bæredygtighed, mindre CO2-udledning, mere biodiversitet, mv. må ”koste på afkastet”. Det bedste, der kunne ske, er, at vi i stedet for at debattere, ”om det må koste” på afkastet, blev enige om, at bæredygtighed mv. indgår som et vægtigt element i afkastberegningen. Jeg er faktisk helt sikker på, at vi kommer dertil. Hvis ikke før, så senest, når de unge er ”magthaverne”, eller hvad den slags lister hedder til den tid.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Der er mange inspirerende mænd og kvinder i branchen. Men dem jeg ser mest op til, er dem, som i deres arbejde ikke går på kompromis med kvalitet og god moral, og som praktiserer sine værdier i stedet for bare at prædike dem. Og dem er der heldigvis mange af.
Indlægget Maj Blach: Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til at lytte mere og tale mindre blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Maria Vilfort er advokat i Nordstern og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Maria Vilfort er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Oliver Lorentz Larsen fra Alfa, med ordene: – Jeg havde selv fornøjelsen af at […]
Indlægget Maria Vilfort: Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det her anderledes blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Maria Vilfort er advokat i Nordstern og er ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Maria Vilfort er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Oliver Lorentz Larsen fra Alfa, med ordene:
– Jeg havde selv fornøjelsen af at arbejde sammen med Maria først i Casa og sidenhen i Nordstern. Maria er den slags advokat, som formår at løse problemer uden at gøre dem mere juridisk komplicerede end nødvendigt. Hun er fagligt stærk, karismatisk, pragmatisk og helt igennem ordentlig. Jeg ville til enhver tid være glad både for at have Maria på min side af bordet og på den anden side af bordet – og det synes jeg kendetegner en god advokat.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… hårdt arbejde og at gøre sig umage betaler sig, hvis du drømmer om at blive en stærk spiller i denne her branche. Det lyder måske banalt, men det har været helt grundlæggende for mig. Jeg har gennem tiden lagt mange timer, løbet rigtigt stærkt og er blevet kastet ud på dybt vand igen og igen. Det trives jeg godt i – jeg har virkelig levet mit arbejde. Jeg ved godt, at det for nogle er en gammeldags måde at anskue tingene på, men for mig har det skabt et godt fundament ikke kun fagligt, men i særdeleshed også personligt. Jeg er blevet stærk af det og er i dag godt rustet til at navigere i de forskellige, pressede situationer, der kan opstå, når man arbejder med det, jeg gør.
Andre har berørt det, men jeg vil også gerne slå et slag for betydningen af de menneskelige relationer, og hvordan man selv er i mødet med andre mennesker – uanset om det er en kollega, samarbejdspartner, konkurrent eller modpart.
Jeg har lært, at man i selv de sværeste situationer opnår de bedste resultater ved selv at bidrage med en høj grad af ordentlighed og fairness. De fleste af os kender nok den klassiske forhandlingssituation eller tvist, hvor parterne er havnet i hver sin ”skyttegrav”, som det er vanskeligt at komme op af igen, fordi hver part holder på sit. Ofte bliver det personlige perspektiver mere end omstændighederne omkring sagen, der bliver et benspænd i forhold til at nå en løsning.
Jeg har nok en ret naturlig imødekommenhed og er nysgerrig på, hvad der rører sig hos andre; særligt de mennesker, der kommer fra noget helt andet end mig selv. Jeg fandt hurtigt ud af, hvor stor betydning ens egen personlighed har, og at det kan have en enorm positiv effekt, når man formår at skabe en relation og et rum, hvor man er imødekommende og gør en indsats i at forstå, hvad der sker på den anden side af bordet. Det er vigtigt at have øje på målet, og hvordan man i fællesskab skal lykkedes med at komme derhen. Det synes jeg, er et væsentligt emne i en tid, hvor markedet har været præget af, at det har været sværere at få alle ender om projekterne til at mødes, og hvor der har været kortere til konflikt i situationer, der tidligere ikke ville være kommet dertil.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… Jeg ville ønske, at jeg havde lyttet mere til nogle af de råd, jeg har fået. Særligt et råd, der handlede om at stole mere på min egen intuition og faglighed og turde gå med den. Der er rigtigt mange dygtige mennesker i denne branche, som jeg har meget stor respekt for. Derfor kunne det godt være grænseoverskridende for mit yngre jeg selv at tage ordet. Jeg fandt dog heldigvis ud af senere, hvor meget det giver mig.
Mit stamsted er… Hvis jeg skal nævne noget, der minder om et stamsted, må det være min ”klub” – The Health Hub – og min træner Sara, som jeg har trænet hos i snart 5 år. Det er her, jeg får maxet helt ud og luft til hovedet i en travl og til tider presset hverdag, og hvor jeg bliver mødt af den samme gruppe stærke kvinder, som står klar til at heppe på hinanden, uanset om man kommer i det bedste humør, eller har haft en helt op ad bakke dag.
Når jeg skal fejre en succes… Skal det være med hele holdet, og der skal allerhelst være fest og farver, men mindre kan også sagtens gøre det. Jeg er stor fortaler for, at man skal fejre sine og andres sejre og give hinanden et skulderklap, når noget lykkedes.
Når jeg har brug for at genoplade… Skal det gerne være med min lille familie eller noget aktivt som en løbe- eller cykeltur – det skal i hvert fald helst foregå udendørs.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Vi skal som branche turde tage initiativet og gå først, og selv vise vejen frem, før samfundet finder behov for at regulere den. På den måde kunne det måske blive muligt i højere grad at opnå den form for regulering, som formår at tage hensyn til både samfundet, og hvordan kræfterne på ejendomsmarkedet fungerer til gavn for begge.
Jeg kunne også godt tænke mig, at vi som branche står frem og viser de gode eksempler i højere grad. Branchen har i stedet vist en del dårlige eksempler, senest med udsendelser fra TV 2 og DR. Det er relevant og vigtigt at få bragt sådanne ting frem i lyset, og ikke mindst at det får konsekvenser ikke at opføre sig ordentligt. På baggrund af den betydning branchen har, er det dog min overbevisning, at det er mindst lige så relevant og vigtigt samtidigt at vise de gode historier, som branchen også bidrager med. Der er mange passionerede sjæle, der ønsker at skabe nogle spændende projekter og f.eks. er innovative omkring nye ESG-tiltag, grøn omstilling osv., og jeg synes, at det er ærgerligt, at det bliver de dårlige eksempler, der fylder mest i offentligheden. Med fare for at lyde selvhøjtidelig, så er Håndværkskollegiet i Horsens og Horsens Statsfængsel, som mit eget bagland jo har del i, to rigtigt gode eksempler på projekter med et stærkt samfundsmæssigt fokus. Det er særligt den slags projekter, branchen også fortjener et positivt fokus på.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Jeg har haft nogle rigtigt seje og stærke læremestre gennem tiden, så jeg kunne helt klart nævne flere. En af dem, der senest har gjort et stort indtryk på mig, er Eva Møland Tørsleff. Eva blev min chef i forbindelse med, at CASA og KPC blev lagt sammen og blev til det, der i dag er Nordstern. Jeg kendte godt lidt til Eva gennem netværk, men jeg vidste ikke, at jeg her ville møde et menneske, der bare er en trailblazer uden lige. Samtidigt med, at Eva er ekstremt dygtig og dedikeret til det, hun laver, er hun også et helt igennem godt menneske med sine værdier i orden og et stærkt moralsk kompas. Jeg har lært utroligt meget af Eva og er i dag taknemmelig for at kalde hende min gode ven og mentor.
Indlægget Maria Vilfort: Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det her anderledes blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Oliver Lorentz Larsen har netop overtaget driften af Alfa Developments koncept Living by Alfa. Han er er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Kim Søberg Petersen fra RED, med ordene: – Jeg havde fornøjelsen af Olivers selskab i PwC. Oliver var fra starten af sin karriere god til at nedbryde klassiske strukturer og byde […]
Indlægget Oliver Lorentz Larsen: Jeg skulle have lyttet mere, men jeg hørte ikke rådet blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Oliver Lorentz Larsen har netop overtaget driften af Alfa Developments koncept Living by Alfa. Han er er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Kim Søberg Petersen fra RED, med ordene:
– Jeg havde fornøjelsen af Olivers selskab i PwC. Oliver var fra starten af sin karriere god til at nedbryde klassiske strukturer og byde ind med nye vinkler. Kombineret med en fantastisk personlighed, så tænker jeg hans input er værd at læse-
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… det betaler sig at gøre sig umage – særligt i startfasen af projekter eller opgaver. Der tages ofte store beslutninger meget tidligt i et projekt, som danner fundamentet for projektets fremtidige succes. Til tider kan de fremadrettede konsekvenser af beslutninger taget tidligt i processen være svære at gennemskue, derfor er det er essentielt at tage sig god tid til, at gennemtænke de store beslutninger. Så i PwC lærte jeg helt klart at et grundigt forarbejde også gør det lettere at tilpasse ændringer senere i projektet, hvilket ofte viser sig, at skabe en mere effektiv proces i længden.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til, at… tale mindre og lytte mere. Måske var der nogen, der sagde det til mig, men jeg hørte det nok ikke rigtigt. Jeg er af natur meget udadvendt og snakkesalig, så jeg skal nogle gange minde mig selv om, at sætte farten ned og lytte mere. En af de ting, jeg elsker mest ved ejendomsbranchen, er de mange forskellige typer af mennesker, man møder. Jeg finder det altid inspirerende at møde nye mennesker, som tilgår en opgave med en anden faglighed end min egen – hvad enten det så er en advokat, ingeniør, tømrer eller community manager.
Mit stamsted er… lige nu nok mest min lokale kaffepusher i Brønshøj. Men når jeg ikke er på barsel, kan jeg godt lide at besøge Gorki på Nansensgade. Det er en lille, lidt rå, utrolig autentisk og meget hyggelig østeuropæisk øl- og vodkabar, hvor jeg og et par tidligere kollegaer har mødtes i ny og næ siden vores tid, som studentermedhjælpere i Realdania.
Når jeg skal fejre en succes… sker det altid med hele teamet. Det er vigtigt at inkludere alle i fejringer, da ingen kan klare alt alene. Jeg er stor fan af closing-middage, som er en fantastisk måde at afslutte et længere intensivt forløb med hele teamet. Men det er også vigtigt at huske at fejre de små succeser i hverdagen og at være gavmild med ros til dem, der har bidraget til succes.
Når jeg har brug for at genoplade… sker det på golfbanen med telefonen slukket. En gang imellem kan fire timer udendørs i ”naturen” gøre underværker. Det er ikke hver uge, at der er tid til en tur på golfbanen, men jeg nyder også at lade op sammen med min kæreste og vores to små børn hjemme i stuen.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… vi som branche blev i højere grad tog et proaktivt ansvar og bidrog til at løse nogle af samfundets udfordringer. Når man ønsker sig noget skal være anderledes, kan jeg bedst lide at holde bolden på egen baneandel. Man får sjældent noget ud af at pege pilen andre steder hen. Det virker til tider som om, at der skal EU-lovgivning til, før vi i branchen f.eks. begynder at tænke mere bæredygtighed eller sikre barsel til mænd. Så hvis vi som branche i stedet gik forrest og tog et tydeligere ansvar, kunne vi måske undgå noget af den tossede eksterne regulering og det medfølgende bureaukrati, som desværre også er fuldt med de stigende regulatoriske krav.
Jeg er i netværk med folk som arbejder i brancher som finans og tech, og de brancher virker langt foran vores på mange af de problemstillinger, som vi i ejendomsbranchen ofte klager over.
En af dem, jeg ser mest op til i branchen, er… min tidligere kollega i CASA, Henrik Hansen fra Birch Ejendomme. Han er både enormt fagligt kompetent og et menneske med stærke værdier. Udover at Henrik formår at efterleve sine værdier, er det mest inspirerende ved ham hans evne til både at gå i dybden med detaljer og samtidig hæve tingene op i helikopteren og reflektere over det store perspektiv.
De rollemodeller som jeg ser op til i branchen, har det fælles træk at de lever deres værdier.
Indlægget Oliver Lorentz Larsen: Jeg skulle have lyttet mere, men jeg hørte ikke rådet blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Kim Søberg Petersen er partner hos erhvervsmægler virksomheden RED samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Kim Søberg Petersen er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Hasse Wulff fra CapMan, med ordene: – Jeg vil gerne give […]
Indlægget Kim Søberg Petersen: Der er én ting, vi danskere gør alt for lidt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Kim Søberg Petersen er partner hos erhvervsmægler virksomheden RED samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
– Jeg vil gerne give den til Kim Søberg Petersen fra RED– fordi han er et af de mest vidende og givende mennesker jeg har mødt i ejendomsbranchen og samtidig en formidabelt god fyr.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Kompleksitet kan komme i mange afskygninger, og at man kommer langt med en sund respekt (og nysgerrighed) for forskellige faggrupper. Djævlen kan være gemt i uanselige små teknikaliteter, og da fast ejendom omfavner mange forskellige faggrupper, var det en god lektie i Københavns Ejendomme at få mange perspektiver fra både byggefolk, jurister, økonomer og administratorer m.fl. En problemstilling kan virkelig anskues og løses fra mange vinkler. Fast ejendom er et fantastisk fagområde, hvor man altid kan lære noget nyt og blive udfordret.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At opbygge tillid gennem handlinger og ikke ord, og at lade dine relationer og netværk løbe gennem samme si. Gennemgående vil jeg da lige starte med at anføre, at min opfattelse er, at den danske ejendomsbranche er professionel, og at tonegivende aktører alt overvejende er personer med integritet. Som det gælder i alle brancher, er der jo altid undtagelser.
Mit stamsted er… Desværre er jeg ikke nok ude til at kunne kalde noget et stamsted, men ville da lige nævne Judie i Nyhavn. Når man i et gammelt skib i den klassiske turistfælde i Nyhavn oplever fantastisk smørrebrød, så fortjener det lige et ”godt gået”.
Når jeg skal fejre en succes… Man glemmer det alt for ofte i travlheden, men jeg ved, at det er enormt vigtigt at indlægge den pause det kræver at hylde det gode arbejde (og samarbejde). Succes kan fejres på mange måder, og jeg elsker f.eks. en god closing middag. Men noget vi danskere gør alt for lidt er at give ros. Den helt simple version hvor vi i øjenhøjde husker at kvittere hele vejen rundt og anerkende godt arbejde. Dette kan være både hos ansatte, men også andre rådgivere eller klienter. Jeg er selv ikke i mål på den kant, men jeg arbejder på det.
Når jeg har brug for at genoplade… Sport har altid været min energikilde. Heldigvis er jeg begavet med to underskønne, viljestærke energibomber af piger, som dagligt udfordrer den gamle, og giver sved på panden.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… At den lovgivende magt begyndte at lytte mere til branchen. Der bliver ganske enkelt lovgivet om rigtigt mange forhold, hvor det juridiske grundlag på ingen måde er effektivt konstrueret eller gennemtænkt i øvrigt. Så måske en venlig reminder til vores politiske niveau om at respektere fagfolk og deres input.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… En tidligere kollega og nu konkurrent. Hun vil måske blive overrasket, men jeg har altid ment, at Jette Lundsgaard rummer alt det en troværdig rådgiver skal rumme. Hun er dybt kompetent, ærlig, pragmatisk og i øvrigt et helt igennem fantastisk menneske.
Indlægget Kim Søberg Petersen: Der er én ting, vi danskere gør alt for lidt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Christian Kjærgaard Aunvig er partner hos advokatselskabet Accura, hvor han sidder i afdelingen for fast ejendom. Derudover er han ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Christian Kjærgaard Aunvig er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Hasse […]
Indlægget – Dem der har opnået succes i branchen, er drevet af tre helt særlige ting blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Christian Kjærgaard Aunvig er partner hos advokatselskabet Accura, hvor han sidder i afdelingen for fast ejendom.
Derudover er han ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Christian Kjærgaard Aunvig er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Hasse Wulff fra CapMan, med ordene:
– Jeg vil gerne give den til Christian Kjærgaard Aunvig fra Accura – fordi han bare på gang viser sit format som en meget dygtig advokat der mestrer både det faglige og det kommercielle som få andre, og samtidig har sine værdier på plads.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Branchen (nok til min overraskelse) på mange områder var lidt gammeldags og fastlåst i forhold til at gøre tingene, som man altid havde gjort. Jeg forstår godt psykologien i, at der kan være modstand mod at ændre noget, der allerede fungerer. Jeg mener heller ikke, at man nødvendigvis skal “rock the boat” eller søge ændringer bare for ændringernes skyld, men jeg tror omvendt rigtig meget på, at evnen til at udfordre status quo og vanetænkning sikrer fremdrift.
Lidt kliche-agtigt har ledelses- og strategikonsulenter altid sagt, at man er under afvikling, hvis ikke man er under udvikling. Det er selvfølgelig en smule karikeret, men jeg køber mange af grundtankerne i teorien. Jeg lærte derfor også ret hurtigt, at nysgerrighed og lysten og viljen til at lære nyt, tage nye input til sig samt udvikle både sig selv, sin tilgang og sine produkter er nøglen til mange sejre og succeser (og måske endda nøglen til som aktør eller branche generelt ikke at blive overhalet indenom). Heldigvis er der rigtig mange visionære og innovative personer i branchen.
Derudover lærte jeg tidligt (eller måske rettere blev bekræftet i), at branchen i langt højere grad end andre brancher er drevet af “people business” og netværk. Det blev også ret hurtigt tydeligt for mig, at vores branche – som både økonomisk, politisk og samfundsmæssigt har enorm værdi og impact – i virkeligheden var centreret omkring relativt få aktører set i forhold til branchens enorme værdier og samfundsmæssige betydning.
Endelig vil jeg nævne, at jeg ret tidligt kunne se, at de aktører og personer, der vedvarende oplevede succes i branchen, var drevet af en høj grad af ordentlighed, integritet og loyalitet. Det hænger måske også lidt sammen med, at branchen er drevet af tætte menneskelige relationer. Det at opføre sig ordentligt, kan jo virke ret banalt, men – i hvert fald set udefra – har branchen ikke altid og hele vejen igennem været gennemsyret af ordentlighed. Det er helt klart noget, jeg har taget med mig i rygsækken, og jeg forsøger selv at styre efter et stærkt moralsk kompas, fordi jeg tror på, at man kommer længst på den måde.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… Allerede i mine studieår at søge tværfaglig viden og udvide min horisont – både fagligt og netværksmæssigt – ud over mit eget snævre område (i mit tilfælde juraen). Jeg har altid set mig selv som en pseudo CBS’er i skjul på jurastudiet, og jeg har altid haft en helt naturlig og meget indgående interesse for alle dele omkring forretning, strategi, ledelse og økonomi.
Jeg er i mit daglige arbejde meget drevet af den kommercielle og strategiske rådgivning funderet i juraen, og den naturlige interesse for de dele har selvfølgelig betydet, at jeg også løbende gennem karrieren har tillært en del kompetencer inden for de områder. Men hvis jeg kunne, ville jeg gerne allerede i studietiden have fokuseret og arbejdet mere struktureret med at bygge min teoretiske platform inden for de dele, der rækker ud over den rene jura. Jeg tror generelt rigtig meget på, at man kommer længst, hvis man evner at udvide sin horisont og se alt i et lidt mere holistisk perspektiv – og derudover har jeg altid fundet enormt meget personlig inspiration i at opsøge ny viden og nye mennesker.
Mit stamsted er… Det kommer meget an på sammenhæng og anledning.
Rent privat og i forhold til familien, tror jeg, at jeg vil gå så langt at sige, at fodboldbanerne på KB på Frederiksberg er mit stamsted. Jeg har selv brugt mange af mine barne- og ungdomsår på KBs baner, hvor jeg har fået oplevelser og venner for livet, og nu er jeg tilbage igen som far til nogle fuldstændig foldboldfanatiske børn. Jeg elsker at være sammen med ungerne omkring deres fodbold, og derfor prioriterer jeg også i videst mulige omfang at være med til træninger og turneringer mv. – de er heldigvis stadig så unge, at de gerne vil have deres far med på sidelinjen. Når vi som familie finder glæden sammen i de gode oplevelser, og det kan kombineres med fodbolden (uanset om det er på træningsbanen herhjemme med ungerne, på stadion til en kamp eller på en ferie i udlandet), så er jeg ret tæt på den ultimative følelse af lykke.
Rent professionelt nyder jeg meget at komme ud med kollegaer, kunder og andre samarbejdspartnere på mange af Københavns fuldstændig fantastiske spisesteder og hyggelige barer, hvor niveauet for både kvalitet, æstetik og hygge er meget højt også set i internationalt perspektiv.
Når jeg skal fejre en succes… Jeg er selv nok generelt for dårlig til at fejre succeser og sejre, fordi jeg ofte er videre til næste opgave eller målsætning med det samme. På den ene side er det jo et karaktertræk, der giver et ekstremt stort drive og målrettethed, men omvendt er jeg også meget opmærksom på vigtigheden at stoppe op og fejre, når noget er veloverstået. Vi skylder os selv at fejre og give high fives, når vi lykkes med eller opnår noget, og man skal ikke tage fejl af, at fejringen af succeser og sejre skaber enorm stor motivation, personlig glæde og stolthed hos dem, der er en del af det.
Når jeg har brug for at genoplade… Populært sagt, så får jeg energi ved at bruge energi, og jeg genoplader generelt bedst ved at være i gang. Følelsen af at “stå stille” kan godt frustrere mig rigtig meget – både i direkte og overført betydning – og jeg har en meget stor vedholdenhed og stamina, der gør, at jeg har det bedst, når jeg er i gang. Derudover får jeg energi ved at være sammen med andre, opleve noget og have det sjovt. Derfor er den ultimative genopladning for mig nok, når jeg kan finde noget, der kombinerer det fysisk aktive og det sociale, fx skiture, cykelture, løbeture mv. med familie, venner eller kollegaer. Koncerter og festivaler er står virkelig også højt på min favoritliste.
Hvis jeg har brug for at være alene og fokusere mine tanker, gør jeg det også bedst, hvis jeg kombinerer det med en cykel- eller løbetur. Det kan for mig være helt meditativt og afslappende. Det er også ofte der, jeg tænker mest kreativt og ud-af-boksen.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Vi alle fortsætter den i forvejen gode kurs, vi har sat med innovation og udvikling af nye produkter og løsninger på komplekse udfordringer, samt fortsætter professionaliseringen af vores branche med fokus på ordentlighed, integritet og talentudvikling. Som sagt fylder vores branche enormt meget både økonomisk, politisk og samfundsmæssigt, så hvis vi vil undgå stadigt tungere og mere restriktiv regulering af branchen og ejendomme, og hvis vi fortsat vil være et attraktivt land og en attraktiv branche at investere i, er vi nødt til at have fokus på ordentligheden og integriteten i vores adfærd.
Jeg har også en stille drøm om, at dem, der skaber ny regulering af branchen og ejendomme, i højere grad kommer til at forstå, hvordan branchen og ejendomme reelt fungerer. Jeg synes, at vi over de seneste år har set ny regulering og nye tiltag, som givetvis har været baseret på fornuftige politiske overvejelser og hensyn, men som desværre har ramt enten uhensigtsmæssigt eller uforholdsmæssigt restriktivt og mindre gennemtænkt i selve implementeringen.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Det bliver lidt et politikersvar her, men jeg synes rent faktisk, at det er svært at pege på én person. Ikke fordi der mangler dygtige og inspirerende personer i branchen, snarere tværtimod. Der er virkelig mange personer hos forskellige aktører, på forskellige positioner og i forskellige anciennitetslag, som jeg på den ene eller anden måde ser op til. De personer, jeg ser mest op til, har nok det til fælles, at de arbejder meget dedikeret, tager et stort ansvar for at få ting til at lykkes, tør tænke anderledes og innovativt, formår at samle et vinderhold og styrer efter et stærkt moralsk kompas. Der er heldigvis rigtig mange af den type i vores branche, og jeg synes det er enormt inspirerende. Jeg prøver altid selv at søge inspiration og nye måder at se verden på gennem andre mennesker, så jeg på den måde kan tage ved lære og forsøge at videreføre de bedste dele på min egen platform.
Indlægget – Dem der har opnået succes i branchen, er drevet af tre helt særlige ting blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Hasse Wulff er Head of Transactions (Denmark) hos Capman samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Hasse Wulff er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Diana Sloth fra Howden, med ordene: – Fordi han om nogen har vist, […]
Indlægget Hasse Wulff: – Vi har brug for flere, der taler branchens sag blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Hasse Wulff er Head of Transactions (Denmark) hos Capman samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Hasse Wulff er nomineret af tidligere modtager af stafetten, Diana Sloth fra Howden, med ordene:
– Fordi han om nogen har vist, at man godt kan sidde i spidsen og styre nogle af de største ejendomstransaktioner i Norden, samtidig med at man er helt igennem ordentlig og behagelig overfor andre, og altid har et smil med på vejen.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Mine første erfaringer fra ejendomsbranchen går tilbage til dengang jeg var dreng, hvor jeg hjalp lidt til hos ejendomsmatadoren Gunnar Ruben. Han var en ufattelig kvik mand, men samtidig sparsommelig som Joakim Von And. Mit job var at dele breve ud til lejerne i nogle af hans ejendomme, fordi han mente, at det var billigere end at betale porto til fodposten. Jeg husker, at der blev gjort absolut intet i alle de OMK boliger, han havde i sin portefølje, så køkkener og badeværelser stod næsten som da de blev bygget for +50 år siden. Det fik mig til at læse op på reglerne for forbedringer i OMK boliger, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor han ikke moderniserede og løftede lejen ved genudlejninger.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At jeg fra første dag skulle gøre mere for at få mig et godt netværk i branchen. Jeg kom lidt senere i gang i ejendomsbranchen, da jeg forinden havde en karriere i Pwc Deals, og i bakspejlet kunne jeg have investeret mere i at opbygge et netværk med endnu flere værdifulde bekendtskaber.
Mit stamsted er… Jeg er en simpel fyr der ofte foretrækker en god øl frem for vin. Så det må være Charlie’s Bar i Pilestræde i Købehavn.
Når jeg skal fejre en succes… Jeg er kæmpe fan af “closing dinners”. Det er en skøn måde at fejre en transaktion, og det giver en velfortjent afslutning på en intens proces for alle parter. De sidste par år har der bare været alt for lang tid imellem dem. Gerne en god restaurant og så videre i byen. Hos os er det en uskik at indkalde til fysiske møder på kontoret dagen derpå.
Når jeg har brug for at genoplade… Et spil bordfodbold med gutterne på kontoret efter et langt møde. Det gør underværker. Ellers må det være en tur ud i det fri med min hustru og datter på 7,5 måneder – det giver ny energi.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Deregulering. Jeg er med på, at der er alle mulige gode og nødvendige grunde til regulering og incentives, men der kan ryddes meget op.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Der er enkelte personligheder, der har gjort et stort indtryk på mig og mange andre i branchen – dem der bare har hele paletten. Men dem jeg vil fremhæve her, er de personer, der deltager i den offentlige debat på vegne af ejendomsbranchen, der ellers er notorisk ringe til at organisere sig. Det er ikke gratis at deltage i den slags, så hatten af for dem det. Vi har brug for flere, der taler branchens sag.
Indlægget Hasse Wulff: – Vi har brug for flere, der taler branchens sag blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Thomas Riise-Jakobsen er partner i Nrep samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Thomas Riise-Jakobsen er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Lior Koren fra RED, med ordene: – Thomas er en ”rainmaker”, der gennem hårdt […]
Indlægget Thomas Riise-Jakobsen: – Det kan give skrammer hele tiden at føle, at jeg skal præstere blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Thomas Riise-Jakobsen er partner i Nrep samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Thomas Riise-Jakobsen er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Lior Koren fra RED, med ordene:
– Thomas er en ”rainmaker”, der gennem hårdt arbejde og resultater er endt som partner i NREP. Han har en rigtig god forretningsforståelse og evne til at finde værdierne frem i ejendommene.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Ejendomsbranchen handler lige så meget om mennesker som om mursten. Jeg lærte hurtigt, at relationer er fundamentet for ethvert succesfuldt projekt. I vores branche har der tidligere været en tendens, at alt for meget udelukkende handlede om stål og glas. Heldigvis har den tendens ændret sig. Det handler i dag lige så meget om fællesskaber udvikling, og det er et vanvittigt vigtigt skred.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til at gå til mit arbejde lidt mere holistisk i stedet for altid at skulle måle og veje de små ting. Jeg er meget målrettet og perfektionistisk, og det kan give skrammer hele tiden at føle, at jeg skal præstere og bestige det næste bjerg.
Mit stamsted er… Jeg har ikke som sådan et stamsted, men jeg besøger de forskellige restauranter, kaffebarer osv. i Nordhavn, eller går en tur ned til vandet i Nordhavn, hvis jeg lige har brug for at tænke tanker i løbet af arbejdsdagen. Jeg har været involveret i udviklingen fra start, så det giver mig altid ro og en god portion perspektiv at gå rundt og se, hvor godt det er blevet (synes jeg selv).
Ellers holder jeg af Zio & Nonna som er en lille familiedrevet restaurant i Østbanegade, hvor der er masser af nærvær og ekstraordinær god service.
Når jeg skal fejre en succes… Desværre er jeg ikke altid god til at fejre en succes, da jeg hurtigt ser videre mod den næste udfordring eller “must win battle”. Det er helt klart et punkt, jeg skal forbedre. Men når jeg får mindet mig selv om det, så synes jeg en middag med teamet er virkelig skønt og giver os mulighed for at fejre vores fælles succeser sammen efter hårdt arbejde. Vi er tit for dårlige til at fejre vores succeser, men det er undervurderet, hvor meget det kan betyde for et team og en hverdag, at vi bruger tid sammen og også får snakket om ting, der ikke lige vedrører arbejde.
Når jeg har brug for at genoplade… Løber jeg en tur rundt på villavejene på Frederiksberg, hvor jeg bor, eller rundt om søerne som jeg synes er indbegrebet af København. Jeg holder desuden meget af at vinterbade både i Nordhavnen eller derhjemme. Det giver mig energi og clearer tankerne på en helt fantastisk måde.
Når tiden tillader det, bruger jeg meget gerne min tid i padel-buret med kolleger eller venner.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Vi i endnu højere grad lykkes med at integrere bæredygtighed i alle aspekter af byudvikling. Det skal være standarden, ikke undtagelsen. Vi har brug for, at vi som branche tager mere ansvar. Men det kræver også store ambitioner. Det kræver nye investeringer og satsninger at tænke i bæredygtige løsninger – både omkring det grønne, det sociale og det byggetekniske. Og så skal vi inspirere og hjælpe hinanden meget mere, end vi gør i dag. Det er absolut nødvendigt for at kunne bidrage til at bekæmpe klodens udfordringer.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Morten Lykke. Jeg beundrer hans evne til at tænke kreativt og positivt selv i svære situationer. Samtidig får han tingene til at ske og er ærlig og åben overfor kollegaer og samarbejdspartnere. Det er inspirerende, hvordan han eksekverer, og det er en enormt vigtig evne i en verden, hvor man let kan komme til at træde sig selv lidt over tæerne.
Indlægget Thomas Riise-Jakobsen: – Det kan give skrammer hele tiden at føle, at jeg skal præstere blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Diana Sloth Stahl er Director og Head of Denmark hos Howden M&A, samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Diana Sloth Stahl er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Lior Koren fra RED, med ordene: – […]
Indlægget Diana Sloth Stahl: – Det var som at lande midt i et energifelt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Diana Sloth Stahl er Director og Head of Denmark hos Howden M&A, samt ugens modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Diana Sloth Stahl er nomineret af sidste uges modtager af stafetten, Lior Koren fra RED, med ordene:
– Diana har i dén grad fået Howden på lystavlen hos investorer og rådgivere på det danske marked. Hun er en dygtig formidler og forstår dynamikken i branchen.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg…. At folk, der arbejder med ejendomme, ofte har det lidt sjovere på arbejde end så mange andre. Jeg kommer fra en baggrund som M&A advokat, hvor jeg primært arbejdede med salg af operationelle virksomheder. Så da jeg i 2021 kom til Howden M&A, var det som at lande midt i et energifelt med en helt anden social stemning på hver transaktion, selvom der forhandles hårdt.
Der er typisk nødt til at være en tættere forbindelse og flere snitflader mellem parterne, rådgiverne, finansieringsinstitutterne osv. end på almindelige M&A transaktioner. Derfor er de fleste ikke bare dygtige – men de er også nødt til at være behagelige mennesker, der kan fungere socialt, når man mødes i branchen.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At øve mig i at skabe- og udnytte mit netværk lang tid før det faktisk kunne skabe omsætning for mig. I løbet af advokatuddannelsen er det en utrolig nedprioteret disciplin at finde sin egen stil for, hvordan man vil sælge sig selv som rådgiver – fordi fokus er på straks-udbytte af hvert vågent minut. I min optik kræver den del lige så meget træning som så mange andre evner. Hvorfor ikke betragte de første ti gange, hvor du som helt grøn skal læne dig ud og invitere på kaffe som ”kladder” til den dag, hvor du faktisk skal cold calle for at lande en stor kunde eller case?
Mit stamsted er… Jeg er et enormt vanemenneske, som kunne spise, drikke og gøre præcis det samme hver eneste uge. Så jeg har nærmest kun stamsteder. Det mest ufravigelige ”stamsted” i min hverdag er dog nok mine ugentlige løbeture omkring Damhussøen eller Amager Fælled – der skal alvorlig force majeure til for at man ikke kan finde mig der. Altid 1:1 samme rute, samme tempo, samme podcast og samme vej rundt. Why change a winning recipe…
Når jeg skal fejre en succes… skal jeg hurtigt videre for at jagte den næste. Inden champagnen rører mine læber, har jeg ofte allerede nået at tænke ”men det betyder ikke, at du kan hvile på laurbærene eller sænke paraderne” – måske er det den ”jyske tyngdekraft”, der holder mine fødder plantet på jorden. Siden jeg åbnede vores danske kontor i 2021, har jeg i hvert fald ikke brugt mange minutter på hælene, selvom der da absolut har været rig mulighed for at stoppe op og fejre fremskridt. I et svært M&A marked er vindene enormt flygtige, så det er bare op på tå.
Når jeg har brug for at genoplade… har jeg tit ikke opdaget det endnu. Jeg har et ret højt energiniveau til daglig, og jeg får strøm på batterierne hver gang vi vinder en ny sag ind, eller når jeg er ude blandt alle de fantastiske mennesker, der er i branchen. Jeg vil gerne nå alt på den halve tid, så det ender nogen gange med mere damage control end genopladning. Som en telefon der løber tør for strøm i ødemarken. Men altså det kan oftest klares med et godt shot guilty pleasure TV, take away og en marathonlur – og så er jeg klar igen.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… vi gav slip på 2021. Når man investerer dyrt i at gøre ejendomssegmentet til et af sine specialer, som vi har gjort hos Howden, så bliver der også brugt krudt på at forstå, hvad der lige skete, da vores årlige 20-30 danske ejendomstransaktioner blev halveret. Udover alle de målbare ændringer i alt fra verdensøkonomi til politik, så vi også den mere følelsesmæssige insisteren på at holde fast i hvordan det hele var engang.
Nu ser vi langsomt positive tendenser i markedet igen, og min oplevelse er, at det bl.a. skyldes en generel accept af at tingene hverken er eller foreløbigt bliver, som det var i 2021. Man forventer ikke samme afkast, rente, fart, præmie mv. venter lige om hjørnet igen – så tandhjulene kører, og vi mødes om samme mål. Jeg har set flere tilfælde i 2024, hvor W&I har været ”nøglen” til at få en transaktion gennemført – så bliver det pludselig ekstra fedt at gå på arbejde.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… den generation, som ikke lader familieliv og karriere udelukke hinanden – for eksempel de nu barslende fædre. Taget i betragtning af hvor konkurrencepræget og hardcore branchen kan være, så synes jeg, at det er fedt at høre folk sætte eget og andres familieliv højt på agendaen.
Når man som jeg selv endnu ikke har fået børn, lægger man nok ekstra mærke til, hvordan jargonen har ændret sig fra at omtale familieliv (og fritid i det hele taget) som noget ”svagt” ”blødt” og ”farligt”, til noget der nu har en positiv og naturlig klang. I har nok alle gået og tænkt det indeni, men det er først inden for de sidste par år, at jeg hører jer med familier sige det højt – og ord skaber virkelighed. Hos mig får du altså lige så høj high five, hvis du har lært dit barn at svømme, som hvis du har udtænkt en kompliceret koncernstruktur – lad os hylde begge dele!
Indlægget Diana Sloth Stahl: – Det var som at lande midt i et energifelt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Lior Koren er partner og Head of Capital Markets hos RED. I denne uge er han modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Lior Koren er nomineret af sidste uges modtager af stafetten Frederik Falck fra Danica Ejendomme. I […]
Indlægget Lior Koren: – Det har ofte været hårdt, svært, nervepirrende – men aldrig kedeligt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Lior Koren er partner og Head of Capital Markets hos RED. I denne uge er han modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Lior Koren er nomineret af sidste uges modtager af stafetten Frederik Falck fra Danica Ejendomme.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Mit allerførste ejendomsrelaterede job var faktisk i Dancenter (sommerhusudlejning) i økonomiafdelingen. Jeg lærte faktisk mest af alt at taste tal hurtigt, når der skulle afstemmes konti, men ellers lærte jeg meget lidt. Det var til gengæld en livslektie, at man skal beskæftige sig med noget, som man synes, er interessant, da tiden ellers snegler sig afsted og man bare venter på at holde fri. Mit næste job var i RED, og i de 16 år jeg nu har været i virksomheden, har jeg aldrig nogensinde kedet mig. Det har ofte været hårdt, svært, nervepirrende – men aldrig kedeligt.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… At tage på udveksling i min studietid. Jeg fortryder, at jeg ikke har haft et halvt eller et helt år i udlandet, særligt et sted hvor det kunne give mening at lære sproget også. Det er jo decideret udannet kun at kunne præstere et gebrokkent rastepladstysk, og det bliver nok svært at komme efter nu.
Mit stamsted er… Frederik VI på Frederiksberg Allé er nok det sted, jeg har været flest gange. Skønt sted at vende verdenssituationen over gode fadøl og eventuelt dagens ret.
Når jeg skal fejre en succes… Jeg synes, at ”closing dinners”, hvor man samler køber, sælger og de respektive rådgivere for at markere afslutningen på en transaktion er en rigtig god tradition. Salgsprocesser kan ofte være lange og med hårde forhandlinger undervejs, så man lærer sin klient og modpart rigtig godt at kende. Man fejrer jo egentlig ikke sin egen succes ved at have løst en sag, men mere selve samarbejdet i processen og at det lykkedes at nå i mål sammen. Det er der noget fint ved, som jeg håber, min og den næste generation vil holde fast i.
Når jeg har brug for at genoplade… Hvis mine børn tillader det, så er det med Weekendavisen og kaffe lørdag formiddag.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… For nogle år siden ville jeg sige, at branchen skulle fremstå mere attraktiv for de dygtigste talenter – både kvinder og mænd. Men på det punkt synes jeg faktisk, udviklingen har været meget positivt, så der er jeg mere fortrøstningsfuld.
Derfor vil jeg rette fokus mod branchens rolle i samfundsdebatten, hvor vi skal turde fylde mere i landskabet. Jeg tror, at mange i branchen lever efter devisen ”den der lever stille, lever godt..” og det er der selvfølgelig noget rigtigt i. Men det er en kæmpestor branche med et stort samfundsansvar, hvor jeg tror, at det ville være til gavn, hvis de, der har en stemme, tager den i brug for at ændre tingene til det bedre.
Det er f.eks. et stort svigt, at branchen ikke har sat alt ind på at få bremset ejendomsvurderingssystemet, som koster samfundet milliarder og krænker retssikkerheden. Eller tager en seriøs drøftelse af, hvordan vores byer kommer til at se ud de næste mange årtier – her hører jeg f.eks. ikke megen kritik af den enorme mængde ”stangvareboliger” i temmelig ringe kvalitet, der er blevet opført de sidste ti år.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Søren Stensdal. Han har bygget en flot virksomhed op fra grunden i et segment som de færreste tør investere i – sekundært beliggende kontorejendomme. Han viser med sit koncept, at det kan lade sig gøre at skabe et attraktivt produkt som lejerne efterspørger, og at det kan gøres rentabelt. Derudover er han er han altid venlig, ordentlig og en dygtig købmand.
Indlægget Lior Koren: – Det har ofte været hårdt, svært, nervepirrende – men aldrig kedeligt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Frederik Falck er Chief Investment Manager hos Danica Ejendomme. I denne uge er han modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler. Frederik Falck er nomineret af tidligere modtager af stafetten Emil Holmboe Christiansen fra Pears Global med ordene: – […]
Indlægget Bag om med Frederik Falck: Det kunne helt sikkert have accelereret min udvikling blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Frederik Falck er Chief Investment Manager hos Danica Ejendomme. I denne uge er han modtager af Estate Medias branchestafet – Bag om. Her svarer ejendomsbranchens aktører på 7 faste spørgsmål, der gør læseren klogere på ejendomsbranchens profiler.
Frederik Falck er nomineret af tidligere modtager af stafetten Emil Holmboe Christiansen fra Pears Global med ordene:
– Frederik har et fagligt højt niveau og en sjældent set ydmyghed i ejendomsbranchen. For mig er Frederik, udover at være dygtig rent professionelt, også et godt eksempel på i bund og grund at være et godt menneske. Frederik vil altid prioritere sin familie og er et godt eksempel på, hvordan man til trods for at have en karriere også formår at være et helt menneske.
I mit første job i ejendomsbranchen lærte jeg, at… Mit første job i ejendomsbrancen var i RED, hvor jeg startede under mit studie og fortsatte hos efterfølgende. Det var et fantastisk sted at få effektivt kendskab og berøring med mange ejendomstyper og -aspekter/problemstillinger. Men derudover var det særligt lærerigt at arbejde med de 7-8 meget forskellige partnere og opleve, hvordan de hver især gik til en udfordring med afsæt i hver deres forskellige spidskompetencer. Det lærte mig, at der ikke nødvendigvis er en rigtig og forkert måde at angribe den samme type opgave på.
Jeg ville ønske, at nogen havde rådet mig til… Tidligere i min karriere holdt jeg ofte mit input tilbage i møder mm., da jeg tænkte, at de andre var fagligt stærkere eller havde mere erfaring, og at deres indspark derfor havde mere relevans. Det samme gælder en tilbageholdenhed fra at ”promovere mig selv”. Det kunne helt sikkert have accelereret min udvikling mere ikke at have været så tilbageholden tidligere.
Mit stamsted er… Det bliver desværre ikke til så meget af den slags for tiden. Jeg burde nok bruge byen noget mere, mens jeg fortsat bor herinde – men det bliver mest ved aktiviteter som Experimentarium og Tivoli med mine børn, at årskortet bruges hyppigt i disse år. Jeg holder dog stadig af ind i mellem at spise god pasta på Mangia eller drikke lidt vin hos Gotland.
Når jeg skal fejre en succes… Jeg tager gerne ud og spiser en god middag med min bedre halvdel, hvis der er tale om en personlig succes. I arbejdsmæssig sammenhæng er vi altid flere om en succes, og vi er heldigvis gode i Danica Ejendomme til at fejre hinanden på kontoret både med godt humør i hverdagen og med en fredagsbar i ny og næ.
Når jeg har brug for at genoplade… Jeg genoplader bedst derhjemme sammen med min familie – gerne med nogle brætspil, lidt Lego-byggeri eller en god film. Jeg clearer og genoplader desuden hovedet ved at dyrke sport med gode venner, hvad enten det er tennis, padel, golf, fodbold eller bare en løbetur.
Det bedste, der kunne ske i branchen, var hvis… Det ville være en gave til både branchen og de unge mennesker, som starter i branchen, hvis man blev endnu bedre til have fokus på de unges udvikling – bl.a. i form af overbringelsen af viden og tildeling af ansvar, så de føler sig hjemme og væsentlige – og dermed har lyst til at blive i branchen.
En af dem jeg ser mest op til i branchen er… Det bliver ikke et specifikt navn. Men jeg har været heldig at have gode rollemodeller i mine direkte ledere i både i Danica Ejendomme og i min fortid hos RED. Det er ikke en selvfølge at have ledere, som viser dig stor tiltro fra start af og tildeler ansvar samtidig med, at de udviser en ro, der giver dig tryghed og plads til at vokse i rollen. Denne egenskabspakke har været et fællestræk fra dem alle, og det er noget, som jeg vil forsøge at tage med videre, hvis jeg en dag har direkte ledelsesansvar for nogen.
Indlægget Bag om med Frederik Falck: Det kunne helt sikkert have accelereret min udvikling blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Ida Lindberg: Det er et fy-ord for mange, men for mig er det vigtigt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Ida Lindberg: Det er et fy-ord for mange, men for mig er det vigtigt blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Mikkel Westfall: Havde jeg fået rådet tidligere, havde jeg ikke lyttet til det blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Mikkel Westfall: Havde jeg fået rådet tidligere, havde jeg ikke lyttet til det blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Kristian Baatrup blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Kristian Baatrup blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Nicole van der Star: Jeg havde svært ved at acceptere, at ting tager tid blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Nicole van der Star: Jeg havde svært ved at acceptere, at ting tager tid blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Kenneth Olsson: Jeg har nok altid været den, der skulle ”opdages” blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Kenneth Olsson: Jeg har nok altid været den, der skulle ”opdages” blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Emil Holmboe Christiansen: Jeg skulle have gjort tingene på min egen måde blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Emil Holmboe Christiansen: Jeg skulle have gjort tingene på min egen måde blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Maria Brunander Vøgg: – Vi er nødt til at skabe nyt liv i eksisterende bygninger blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Maria Brunander Vøgg: – Vi er nødt til at skabe nyt liv i eksisterende bygninger blev vist første gang den Estate Media -.
]]>
Få adgang til alle artikler nu Bliv medlem Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms Medlemskabet tegnes for 12 måneder Er du allerede medlem? Login her: E-mail Adgangskode Klik her hvis du har glemt dit kodeord
Indlægget Bag om med Camilla Dalum: – Djævlen ligger i detaljen blev vist første gang den Estate Media -.
]]>

Bliv medlem
Få adgang til artiklen og alt andet indhold for 399,- pr. måned, ekskl. moms
Medlemskabet tegnes for 12 måneder
Er du allerede medlem? Login her:
Indlægget Bag om med Camilla Dalum: – Djævlen ligger i detaljen blev vist første gang den Estate Media -.
]]>